Det sociale liv i koret


I Copenhagen Barbershop Chorus nyder vi hinandens selskab. Det sociale samvær er i højsædet og derfor laver vi mange aktiviteter sammen.
Nedenfor kan du læse om nogen af de ting vi laver.

“Tag”-kultur

I barbershop findes der noget som hedder et “tag”. Et tag er nogle få takter (som regel slutningen) af en barbershopsang, hvor det hele lyder virkelig godt, og de små bidder af sange lærer vi så og synger sammen. Der findes ting, som er skabt for hinanden her i verden – tags og øl er én af dem. Vi slutter derfor altid vores prøver med at drikke en øl eller sodavand sammen, og synge nogle forskellige tags. Til prøverne er fokus på det musikalske, og derfor er det rart at kunne tage sig tid bagefter til at snakke om alt det andet.

De Nordiske Mesterskaber

De Nordiske Mesterskaber handler selvfølgelig først om fremmest om at konkurrere, men når man er mange afsted på tur sammen så opstår alt slags spas og løjer alligevel.

Hyttetur

Hvert år lejer vi en hytte i sommerferien og tager afsted torsdag-søndag. Formålet med turen er at ryste koret tættere sammen, og indeholder en blanding af faglige og sociale events. Vi synger tags, lytter til foredrag om barbershop, deler vores yndlingsbarbershopsange med hinanden og spiller en masse spil sammen.